Lod ældre dø på plejehjem

Det mest chokerende i dens svenske håndtering har dog for Jens Lundgren været befolkningens og lægernes accept af, at ældre, smittede plejehjemsbeboere blev lagt til at dø under ordnede forhold på plejehjemmene, men uden mulighed for at komme ind på et hospital ved behov for lægehjælp.

”Mange steder i Sverige, særligt under første bølge, var det sådan, at plejehjemsbeboere slet ikke blev indlagt med alvorlig covid-lungebetændelse. Det var for at beskytte et presset hospitalssystem, der mange steder var rigtigt presset, har jeg forstået på mine svenske kolleger. Og det kan svenskerne; de er gode til at udvikle procedurer for, hvordan man kan ende livet for alvorligt syge, så de ikke behøvede at komme på hospitalet. Det var velorganiseret med protokoller for, at ældre plejehjemsbeboere med lungebetændelse, hvor ilt- eller anden nødvendig behandling ikke var muligt, af egen læge eller en plejehjemslæge kunne lindres med morfin for det ubehag, de havde ved at trække vejret. Og ubehaget bliver mindre og mindre, jo hurtigere du lader morfinen løbe – ligesom da vi håndterede døende AIDS-patienter i 80’erne.”

”Morfin dæmper vejrtrækningen, og hele pointen ved lungebetændelse er, at du trækker vejret hurtigt, fordi du ikke får nok ilt. Så når den ældre med vejrtrækningsbevær fik morfin og i stigende mængde, sænkede de svenske længer respirationsfrekvensen for den smittede, så der kommer mindre og mindre ilt i kroppen. Og så dør man. Til gengæld forsvinder den ældres ubehagelige oplevelse af ikke at kunne få luft. Man er mere eller mindre bedøvet. Så svenskerne fik hurtigt fuldstændig styr på, hvordan plejehjemsbeboere kunne lindres ind i døden. Og befolkningen var åbenbart ok med det, det skabte i hvert fald var der ikke større debatter i de første mange måneder – hvis de altså vidste, at det var det, der skete?”.

”I Stockholms-området stod de eksempelvis også i de her krigsmedicinsk-lignende situationer i perioder, som vi havde hørt om fra andre lande, hvor der ikke var sengepladser nok til alle. Så prioriteringen var, at man systematisk ikke tog plejehjemsbeboere ind ved spidsbelastningerne, men i stedet var der en protokol til lindring ind i døden,” siger Jens Lundgren.

”Det kan være en nødløsning i yderste konsekvens, men plejehjemsbeboere bør kunne blive indlagt som alle andre, hvis det giver fagligt mening. Det er ikke alle på plejehjem, der står med et ben i graven. Det bør altid være et individuelt valg og et lægefagligt skøn, om behandling har et formål og iværksættes uanset patientens alder, og hvor man bor. Med svært demente eller evident døende kan sådan en lindringspakke være fint nok, og man kan også sagtens diskutere, om man skal kunne acceptere, at 30 procent på et plejehjem vil dø under en epidemi mod normalt 20 procent. Man kan også diskutere, hvor meget man vil gøre for at redde de ældstes liv. Men det bør aldrig være sådan, at man per systematisk fratager patienter behandlingsmuligheden, alene fordi de bor på plejehjem. Det har jeg det altså svært med.”

”Mennesker bør i alle faser af deres liv behandles med værdighed. Jeg mener ikke, man kan gå ind fra centralt hold og så fraskrive alle på plejehjem retten til behandling, fordi der er en pandemi, man ikke har styr på. Eller også skal det siges så høj, så alle forstår det: At plejehjemsbeboere og særligt sårbare ved alvorlig covid-19 bliver lindret ind i døden, fordi skoler og cafeer skal holdes åbne. Så skal man bare være helt ærlig, men det har jeg aldrig hørt den gode Anders Tegnell sige højt; at det var konsekvensen af deres beslutninger.”

Selvom Sverige i modsætning til de øvrige nordiske lande oplevede langt flere dødsfald, ændrede svenskerne ikke strategi i sommeren 2020. Det var ikke kun i forhold til Norden, at svenskerne skilte sig ud, landet havde nogle af Europas højeste dødsrater i foråret 2020, fordi ældre og sårbare ikke havde været godt nok beskyttet. Fejlene blev ikke rettet før anden coronabølge, der ramte Sverige langt hårdere end Danmark i slutningen af 2020.

”Det illustrerer meget godt, hvad folkesundhedspolitik er: Hvad accepterer befolkningen? Hvis svenskerne accepterer, at sådan gør vi i modsætning til alle de andre, så er det måden at håndtere pandemien på. Hos dem. Men det kræver, at folk ved det. Og medierne skriver om det. Det politiske pres blev dog til sidst for stort, og Folkhälsomyndigheten blev underlagt politisk styring som i Danmark, og den svenske strategi kom til at ligne resten af Europas og Nordens. Og der er helt sikkert mange beslutninger og delelementer i den danske covid-håndtering, der kan drøftes: Skulle skoler, cafeer, festivaler, biografer eller zoologiske haver have været åbne eller lukkede, hvornår og hvorfor? Masser beslutninger kan drøftes. Og alle kan have forskellige og legitime syn på de forskellige dele af vores danske håndtering, men svenskerne valgte i 2020 at leve som under almindelige influenzaudbrud med åbne skoler, butikker og restauranter, og det har kostet markant på sygelighed og dødelighed.”

”Det kan også været fint, hvis man syntes, det var den rette kurs, men den var både pragmatisk og risikofyldt, og svenskerne blev derfor tvunget ud i nogle svære etiske dilemmaer, eksempelvis hvordan man ud fra retningslinjerne skulle tage livet af svært syge ældre medborgere. Vi fik også sådanne retningslinjer i Danmark i løbet af 2020 i worst case, men vi slap heldigvis for at bruge dem. og jeg tror også fortsat, at det gør ondt på mange svenske læger, at det blev indført i Sverige. Deres strategi holdt heller ikke hele vejen igennem pandemien,” siger Jens Lundgren.

Marts 2022 stoppede Anders Tegnell som den svenske statsepidemiolog og afdelingschef i Folkhälsomyndigheten. Og startede nyt job som seniorekspert i verdenssundhedsorganisationen WHO, hvor han sammen med FN’s børneorganisation UNICEF og vaccineorganisationen Gavi skal koordinere covid-vacciner til verdens fattigste lande.