Lundgren taler med Tegnell

Da Anders Tegnell var færdig med sit indlæg til de danske intensivlægers årsmøde, havde Jens Lundgren 45 minutters samtale med svenskeren. Det var få uger før, at coronahåndteringen politisk blev taget ud af hans hænder på Folkhälsomyndigheten, så de nordiske lande igen fra begyndelsen af 2021 begyndte at gå mere i takt.

”Et af mine første spørgsmål til ham var, hvordan han havde det med den svenske enegang og de mange dødsfald og svaret overraskede mig. Han sagde: ’Ja, der er armslængde til det politiske system, men det er ikke os, der bestemmer i Folkhälsomyndigheten. Vores rolle er at bringe enighed blandt vores län’.”

Sverige består af 21 relativt autonome len eller län, som svarer til de danske regioner.

”Sverige er et ekstremt decentralt land, og det var faktisk de sundhedsansvarlige i hvert enkelt län, der skulle blive enige med de ansvarlige i de andre län om, hvordan epidemien skulle håndteres i Sverige – og ikke Anders Tegnell. Det fandt jeg ud af på det møde. Hans opgave var, sagde han, at samle holdningerne på tværs af det enorme land og så konkludere. Han kunne naturligvis præge, men han var ikke personligt arkitekten bag den svenske strategi. Den var et kompromis på tværs af det store lange land. I Danmark kunne Sundhedsstyrelsen i en pandemisituation jo sige: ’Vi skal have 1600 intensivsenge, nu’, og så skulle regionerne levere. I Sverige var det stik modsat, og der på årsmøde gav den svenske tilgang pludselig mere mening for mig. For hvorfor pokker skulle man lukke skoler eller indføre krav om mundbind eller andre restriktioner, hvis du repræsenterer et län helt oppe fra nordligste, nordlige Nordsverige, hvor der er 50 kilometer til naboen? Laveste fællesnævner kom derfor til at præge deres diskussioner, og det forstod jeg først på årsmødet. Tegnell skulle dybest set samle synspunkter fra de mange uensartede län og skabe en fælles, samlende konklusion.”

”I Danmark var den epidemiologiske og infektionsmedicinske ekspertise under pandemien trods alt efter nogle måneder af 2020 koncentreret i centraladministrationen og deltog i beslutningsprocesserne. Det er jo ikke alle, der har styr på håndtering af pandemier, og der er trods alt ikke en masse fageksperter i hvert län i så opdelt et land som det svenske. Alligevel var det dem i länene, der havde magten og kunne sige: ’Det vil vi ikke være med til’. Så helt andre forhold kom til at spille ind på den svenske epidemihåndtering, end selve det faktum, at der var en ny smitsom sygdom, der skulle håndteres. Det vil nogle, måske synes, er godt, men det kostede liv i Sverige. Indiskutabelt.”

”Jeg spurgte, om han fortrød deres tilgang. Og nej. Tegnell er svensker, og de trives jo fint med sådan kollektive konsensusbeslutninger, hvor alle skal være med og føle sig set og hørt. Og så lever de med resultatet.”

I december 2020 konkluderede en uafhængig svensk coronakommission, at den svenske strategi i forhold til at passe på landets ældre var mislykkedes.

44 procent af alle dødsfald i Sverige var i 2020 skete blandt plejehjemsbeboere. Mangel på nationalt overblik, et delt myndighedsansvar i et uensartet system var dele af forklaringerne, lød konklusionen.

Alt for sent, først i forsommeren 2020, blev det muligt at teste ældre på plejehjem. Det tog alt for lang tid at finde ud af, hvordan brugen af værnemidler i ældreplejen skulle være og de åbne plejehjem med fri adgang havde medført plejehjemsudbrud og unødige dødsfald.